Hjernerystelse & Yoga

 

Hjernerystelse og yogaens healende påvirkning

Et ganske lille “puf” ramte min lille bil. Jeg kørte ikke stærkt, da jeg sad i en kø på hovedgaden i Santa Barbara, Californien. Jeg havde set i bagspejlet den kæmpe store Cadillac med de to kvinder, der bestemt IKKE kiggede meget på køen foran dem. Jeg var i rigtig godt humør, mit liv kørte på skinner syntes jeg, og havde netop fået tilbudt en hovedrolle i en cocacola reklamefilm! En stor ting når man kun er 19 år 😊

Så skete det, der skulle ændre min livsbane for altid. Selve sammenstødet var ikke særligt voldsomt syntes jeg, jeg var lidt ør i hovedet, og de to damer kom venligt hen til mig og gav mig endda deres business kort. Jeg var mere bekymret for min bil, da det var en BMW som jeg havde lånt, og tjekkede om der var buler. Lettet kørte jeg hjem til mit hus i Ojai, oppe i bjergene. Jeg stod og snakkede med min ven John da han spurgte mig hvorfor min venstre side ligesom “hang” og mit venstre øje havde vand der løb ud af det. Pludselig blev jeg opmærksom på den skærende smerte i min venstre side af hovedet, og det var som om min venstre side var presset sammen. Der var også en svag dunkende fornemmelse i hovedet.

Diagnosen lød på HJERNERYSTELSE OG PISKESMÆLD. At det skulle tage 7 år inden fornemmelsen af at leve i en oste klokke forsvandt havde jeg ikke den vildeste fantasi til at tro. Men selv healings historien må i læse om i min bog når den engang udkommer 😊

Men det blev yogaens magiske stillinger, og åndedræts øvelser der skulle gå hen og blive den healende faktor for min helbredelse, og som i jo ved, også min levevej🙏🏻
Og gennem de sidste 35 år, har jeg undervist flere tusinder der lider af efterfølgerne fra en eller flere hjernerystelser og piskesmæld. 

Gennem årene har jeg udviklet yoga programmer, rejusteret og gennemprøvet flere hundrede yoga programmer og åndedræts øvelser der som udgangspunkt vil styrke eleven og tilsidst overkomme de mange forskellige fysiske, psykiske, mentale, emotionelle og sociale  reaktioner der opstår som følge af hjernerystelse. 

Jeg er kommet frem til et forløb som først varer 8 uger - en gang om ugen. Derefter ved jeg hvor eleven ”befinder” sig, og det egentlige healings forløb begynder. Når eleven er blevet stabil (og nogle gange tager det et halvt år, andre gange op til to år) kommer de på mit 12 ugers yoga forløb med undervisning en gang om ugen. Gradvist oplever jeg hvordan livs gnisten vender tilbage til deres øjne.

En ting er sikkert - efter en – eller flere - hjernerystelser, vil du ikke vende tilbage til den du var, men derimod komme ud på den anden side, som et meget mere viist menneske, et helt menneske om jeg må sige. Det er smukt at opleve, og jeg føler at det er min ”mission” her på jorden, at dele mine erfaringer og indsigter til de mange der har oplevet hvordan deres liv er vendt på hovedet, og har svært ved at finde fodfæstet igen. 

Ønsker du at høre mere eller tilmelde dig et af mine hold for personer med hjernerystelse, så kontakt mig på : info@copenhagenyoga.com  eller læs mere om det her på min hjemmeside under Pas På Hovedet afsnittet. 


 
Copenhagen Yoga