Hot pepper cream

 

creme2.jpg

Opskrift på HOT PEPPER CREAM

Ømme led og rygsmerter - vi kender det alle.

Tanken om at skulle smøre cayenne pepper på huden kan godt virke voldsomt, men med denne her opskrift er det en dejlig oplevelse. Capsaicin cream, eller creme som indeholder den aktive ingredient i chilli peber er en almindelig og meget brugt behandling for gigt og er virkelig effektiv. Capsaicin creme kan påsmøres din hud op til 4 x om dagen for at mindske dine smerter gennem din dag. De første par gange vil du sikkert opleve en lille smule brændende fornemmelse, men det fortager sig hurtigt. Jeg vil råde dig til at have små plastic handsker på når du påfører det på din hud, jeg gør det ikke selv, men gjorde det de første par gange.
Nu har jeg afprøvet salven på mig selv og min familie, og DEN VIRKER!

Her kommer opskriften

  • 225 ml Økologisk vindruekerne olie * se info

  • 30 ml Bi voks (enten i form af bivoks plader eller små bivoks piller (er lidt dyrere, men smelter nemmere)

  • 3 spsk cayenne pepper

  • 1 spsk kokos (dette vælger jeg da cremen bliver lidt tykkere, og så dufter det godt)

    *En hvilken som helt neutral olie ville virke her, jeg bruger selvfølgelig økologisk - og i dette tilfælde vindruekerne olie da det er billigere. Og eftersom det er en olie der skal påføres på din hud, er det godt at bruge en olie der virker nærende på din hud samtidig. Et godt valg ville også være oliven olie, mandel olie og jojoba olie.

Fremgangsmåde

  • En gryde til at putte en skål op i for vandbad

  • en spatel til at røre rund med og til at hælde cremen i en lille krukke

Du skal bruge en stor gryde eller andet hvori du kan sætte en skål til vandbad. Sørg for at der er rent og ryddeligt omkring dit arbejdsområde. Spil evt noget dejligt musik, evt en smuk healende chant. Jeg tror på at den energi vi lægger i det kommer ind i cremen. Hav et eller to smukke små glas stående, til at putte den flydende creme ned i. Husk at have vasket dine glas først, og derefter hældt kogende vand i dem så de er bakterie fri!

Tilsæt olien, bivoks og cayenne peber til skålen der er i vandbadet. Vandet i den dybe gryde skal ikke bulder koge men simre til koge punktet. Det er meningen at det skal få bivoksen og olien til LANGSOMT at smelte mens du forsigtigt blander cayenne peberen. 

Når det hele er smeltet hældes det hele ned i det lille glas ( eller i små dåser så du kan have flere små “portioner” til at tage med dig overalt, det har jeg selv gjort. Du kan evt. lade en dråbe på en kold overflade for at se om du syntes det bliver stift nok, hvis du ønsker det mere stift smelt mere bivoks i blandningen/ eller kokos.

For en stærkere creme tilsæt cayenne peberen i olien flere dage før og lad det trække!.

En smart ting er - at hvis du ønsker cremen mere creamy- så kan du piske cremen efter den har stået lidt i køleskabet, gentage proceduren flere gange

 God fornøjelse😁 Jeg glæder mig til at høre om jeres erfaringer.

Jeg har lavet den efter vejledning fra The lost herbs specialist Nicole ❤️ - hun er genial simpelthen.

Namaste, Mette


 
Copenhagen Yoga